Drone-ræs og STEAM

Drone-sport er en disciplin, der berører rigtig mange naturvidenskabelige fagområder.

En lille uanseelig drone på 70-80 gram, rummer potentiale for at udforske områder som fysik, kemi, design, elektronik, sensorer, programmering, samarbejde, aerodynamik, radiobølger, motorik oma.

Og vel at mærke på en måde, som giver masser af sjov og resulterer i konkrete praktiske, sociale og teoretiske færdigheder.

STEM er blevet til STEAM 

STEM fagene har fået en tilføjelse i form af et “A” for “Arts”. Arts beskriver de kreative fag og evnen til at tænke alternativt og opfinde nye løsninger. Og kreativiteten trives i drone-sporten, som er gennemsyret af entusiasme og pionerånd. Betragter man dronerne ud fra et STEAM perspektiv, er der et tydeligt overlap:

S Science – Naturfag Tyngdekraft, Inerti, Vindmodstand, opdrift
T Technology – Teknologi Gyro, Accelerometer, Radiobølger, kemi i batterier
E Engineering – Ingeniørfag  Lodde, bygge, modificere, 3D print
A Arts – Kreative fag Nye perspektiver, foto/Video, lys og farver, designe gates og baner
M Mathematics – Matematik Beregne flyvetider, volt/ampere/watt

Build – Race  – Crash – Repeat

Propeller knækker, motorer går i stykker, elektronik bryder sammen, stik falder af, batterier holder op med at fungere. Der kommer også nye software versioner og dronerne har dusinvis af parametre som kan justeres og optimeres. Alt sammen situationer som kan og skal håndteres af teamet.

Sidegevinsten er, at man erfarer at elektronik og software ikke længere er en sort boks, men er noget man har stor indflydelse på. Det tænder et bål, som giver lyst til at lære mere.

 

Genial og social

Droner er teknologisk fascinerende og rummer masser af muligheder for at nørde og optimere. 

Men Drone-sport kan mere end dét. 

Man bliver grebet af lige dele begejstring og overvældelse, når man første gang prøver at få et par goggles foran øjnene og oplever suset, når man går fra at være et væsen der går på jorden, til pludseligt at opleve friheden ved at indtage den 3’de dimension.

At flyve drone-ræs er desuden sjov, høj fart og et godt teamwork mellem drone-piloten og spotteren. Og kombineret med et konkurrenceelement og hurtig afvikling af løb, er alle ingredienser på plads til store fælles oplevelser for både piger og drenge.

Det kræver træning, teamwork og en nærmest hypnotisk koncentration at gennemføre et race.

 

Derfor elsker drone-ræs eleverne deres sport!!