Droner til Skolebrug

Denne tekst er skrevet til undervisere og andre der har interesse i anvendelse af droner i undervisningen af mellemtrinnet og udskolingen.

Vi giver en introduktion til den gældende lovgivning og lidt baggrundsinformation vedr. de sikkerhedsmæssige overvejelser der måtte opstå.

Droner og loven om luftfart

Droner er i lovmæssig forstand et ubemandet luftfartøj og er dermed underlagt lovgivningen om luftfart. Det gælder uanset dronens størrelse. Så det er de samme regler der gælder, uanset om man er 15 år og flyver med en lille 70-grams racer-drone, eller man er filmfotograf og flyver med en professionel kamera-drone på 20 kg.

 

Hvem bestemmer?

I Danmark er lovgivningen om luftfart vedtaget af Folketinget, som har bemyndiget Trafikministeren til at udstede de nærmere retningslinjer i form af Bekendtgørelser, som udsendes af Trafikstyrelsen. 

Bekendtgørelserne indeholder en masse detaljer omkring hvor man må flyve, hvor højt, med hvad, krav til uddannelse osv. Og der er mulighed for at søge en række tilladelser og dispensationer, hvis man ønsker at gøre noget der i udgangspunktet er forbudt. Ansøgningerne sendes til Trafikstyrelsen, som er den godkendende myndighed. 

Da vi er medlem af EU, er der faktisk også et omfattende EASA-regelsæt omkring droneflyvning, som Trafikstyrelsen er i fuld gang med at implementere. Så drone reglerne er under stadig forandring og har været det konstant siden 2014.

Men det er ikke gjort med det. Der er en række situationer, hvor man som drone-fører skal have en specifik tilladelse fra andre myndigheder og/eller privatpersoner. Det gælder f.eks. hvis man skal overflyve andre mennesker, tæt på private ejendomme eller i nærheden af infrastruktur såsom jernbaner, motorveje, transformatorstationer oma.

Så en simpel droneflyvning på 10-15 minutters varighed, kan nemt resultere i mange timers arbejde med indhentning af tilladelser og dokumentation af sikkerhedsforanstaltninger plus efterfølgende sagsbehandling hos Trafikstyrelsen.

 

Erhverv eller privat?

Reglerne for droneflyvning er vidt forskellige afhængig af om man flyver som privatperson eller i erhvervsmæssig sammenhæng. Man kan mene at dronen ikke ved om den er det ene eller det andet. Men når man flyver ifm erhverv, har man nogle rettigheder og en række pligter, som den private drone-pilot slipper for. F.eks. har man pligt til at føre log-bog over alle droneflyvninger og der er også særlige krav om et minimum antal flyvetimer per år for at opretholde retten til at flyve erhvervsmæssigt – præcis som en pilot i flyvemaskine.

 

Privat droneflyvning

Som privatperson er reglerne forholdsvis simple. Man må flyve udenfor byerne og skal holde 150 meters afstand til større veje og bebyggede områder. Derudover skal dronen være registreret hos Trafikstyrelsen OG man skal være i besiddelse af en særlig ansvarsforsikring. Der gælder særlige undtagelser hvis man flyver på en godkendt modelflyveplads. 

Man må ikke flyve i sin egen have, med mindre man bor ude på landet med langt til naboerne.

For at sikre at man som privatperson har gjort sig bekendt med de gældende regler, skal man desuden have et såkaldt “Drone-tegn” – som er en slags Drone-Certifikat for private.

På vore Drone kurser gennemgår vi de regler der er gældende for privat drone-flyvning og tester hvorvidt eleverne har forstået dem. Der er dog ikke krav om Drone-tegn hvis man flyver droner der vejer under 250 gram.

Er man over 15 år kan man tage Drone-tegnet alene. Er man mellem 12 og 15 skal drone-tegnet tages sammen med en forælder eller værge.

Reglerne for privat droneflyvning og drone-tegn, fremgår af den bekendtgørelse der hedder BEK1257 af 24/11/2017 og populært kaldes “Landdronebekendtgørelsen” – Den kan findes på Retsinformation.dk 

 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194974

Erhvervsmæssig droneflyvning

Som virksomhed har man mulighed for at lave drone-flyvning i professionel øjemed indenfor bygrænserne og tættere på offentlige veje, jernbaner osv. Reglerne er dog ret omfattende og risikoen for at forvolde skader er større, da man flyver tættere på mennesker og dronerne er væsentligt tungere. 

Derfor er det et lovkrav, at drone-føreren skal være myndig, har taget et såkaldt Drone-Bevis og at der er tegnet er særlig ansvarsforsikring for erhvervsmæssig droneflyvning. Og så skal Politiet orienteres forud for hver eneste flyvning i byzone.

Et Dronebevis er et kursus af 2-4 dages varighed som afsluttes med en skriftlig eksamen og i nogle tilfælde også med en praktisk flyveprøve. Der hersker desværre en del misforståelser omkring Dronebeviser – f.eks. at man som privatperson må flyve i byerne hvis man har et Dronebevis. Det er ikke tilfældet. Flyvningen SKAL udføres i forbindelse med udøvelse af et erhverv. Dvs. der skal være en “kunde” i den anden ende, der har afgivet en bestilling.

En skole kan godt udføre erhvervsmæssige droneflyvninger for sig selv. Det kan f.eks. være filmoptagelser af udendørs aktiviteter, inspektion af bygninger osv.

Reglerne for erhvervsmæssig droneflyvning og dronebevis, fremgår af den bekendtgørelse der hedder BEK1256 af 24/11/2017 og populært kaldes “Bydronebekendtgørelsen” – Den kan findes på Retsinformation.dk 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194964

Hvad så med skoler?

De fleste skoler ligger jo i byzone og dermed vil det som udgangspunkt være reglerne for erhvervsmæssig droneflyvning der er gældende. Så en lærer, der er i besiddelse af et Dronebevis, kan såfremt der givet de nødvendige tilladelser, lovligt flyve på en sportsplads indenfor skolens område.

Hvis eleverne skal flyve med dronerne, vil det kræve en særlig dispensation fra Trafikstyrelsen, som vil afhænge af bl.a. typen af drone og yderligere sikkerhedsforanstaltninger – f.eks. indhegning af flyveområdet med net, geo-fencing, snor i dronen osv. Vi hjælper gerne med udarbejdelse af dispensationsansøgninger.

Heldigvis er der også andre muligheder for at bruge droner på skolerne.

 

Indendørs drone-ræs er svaret

Dronebekendtgørelserne gælder som udgangspunkt kun UDENDØRS. Dvs. at man som skole frit kan anvende f.eks. gymnastiksale til indendørs droneflyvning. 

Eneste forudsætning er, at man ikke overflyver “større forsamlinger”, ikke udsætter nogen for fare og at der er tale om en hal hvor der ikke er umiddelbar adgang for offentligheden.

I praksis betyder det, at man holder døren til gymnastiksalen lukket og instruerer eleverne om at lande dronen hvis der kommer nogen ind i flyveområdet. Flyveområdet er det område som dronerne skal befinde indenfor. Derudover opdeler man normalt en hal i et  tilskuer-område og et Pilot-område. 

 

Er dronerne farlige?

Det kan undre at lovgivningen omkring droner er så restriktiv. Det skyldes to forhold. Dels vil man fra Folketingets side gerne værne om privatlivets fred – så man kan færdes ubekymret i det offentlige rum og i sin egen have, uden at skulle føle sig overvåget af droner.

Dernæst er der et sikkerhedsmæssigt aspekt, som retter sig mod den øvrige lufttrafik og mod folk på jorden.

En drone der kommer i vejen for en redningshelikopter eller måske bliver ramt af et fly med flere hundrede km/t, vil potentielt kunne medføre en katastrofe – det siger sig selv.

Men en drone, på et par kilo, der falder ned og rammer en person i hovedet, vil også kunne påføre personen livstruende skader. Det samme gælder hvis en person bliver ramt af dronens propeller. De roterer med 2-16.000 omdrejninger i minuttet, er ofte lavet af kulfiber og skærer uden problemer igennem både tøj, hud, sener, muskler og mindre knogler.

I forbindelse med større veje, er man desuden bekymret for den distraktion der opstår blandt bilisterne, når de får travlt med at kigge efter en lavthængende drone, i stedet for at holde øje med en forankørende bil.

Så jo – droner er potentielt farlige i hænderne på de forkerte. Det er derfor der er krav om uddannelse, registrering og forsikring.

 

Sikkerhed – småt er godt

Faren for skader stiger eksponentielt med fart og vægt. Man har lavet forskning omkring hvilke skader en drone kan forårsage på ubeskyttet hud og det menneskelige kranie.

De data blev brugt til at fastsætte en nedre grænse for hvornår en drone betragtes som ufarlig. 

Grænsen går ved 250 gram ved maksimalt 50 kmt – hvilket udløser en anslagsenergi på knap 25 Joule. Det er nok til at give et blåt mærke på ubeskyttet hud, men ikke nok til at lave hul. Grænsen for at påføre sig et kraniebrud går ved ca. 110 Joule ved stump vold – dvs at man rammes af noget uskarpt men hårdt, som ikke giver efter.

De droner vi anvender til drone kurserne, vejer i flyveklar tilstand ca. 72 gram. Ved en hastighed på 50 kmt udløser de 7 Joule – dvs. under en fjerdedel af den nedre grænseværdi for ufarlige mikrodroner.

Derudover anvender vi droner hvor propellerne er indkapslet og et design der er helt uden skarpe kanter. Dronerne er desuden støbt i et fleksibelt plastmateriale, der giver efter når det rammer noget.

Resultatet er en drone som kan håndteres sikkert af børn fra ca. 11-12 års alderen og som er nærmest umulig at ødelægge.

 

Nye regler på vej

Som tidligere nævnt, sker der løbende ændringer i lovgivningen. I løbet af 2020, vil Trafikstyrelsen implementere mere af EU lovgivningen. Det vil også få betydning for de helt små droner. Vi forudser at skoler på et tidspunkt vil skulle udarbejde drifts-procedurer for flyvningen med droner. Til gengæld vil EU reglerne tilsyneladende også gøre det lettere at kunne tage dronerne med udendørs. 

Kontakt os gerne hvis I har spørgsmål.

 

Skrevet af Jesper Matthiesen